Kriegers Flak
Den danske del af Kriegers Flak er et 180 km2 stort havområde i Østersøen. Området blev af Energistyrelsens Havmølleudvalg i 2010 udpeget som en af de mest attraktive placeringer for en kommende dansk havmøllepark.
Det særlige ved havområdet Kriegers Flak er desuden, at også Sverige og Tyskland har udpeget deres områder på flakket til havmøller, og det anslås, at der totalt vil kunne placeres op til 1.600 MW havmøller på Kriegers Flak.
Danmarks største vindmøllepark
Vattenfall skal frem til 2021 bygge Danmarks Største havmøllepark på 604,8 MW ved Kriegers Flak i Østersøen.
Med en vinderpris på kun 37,2 øre pr. kWh er der tale om verdens laveste pris på havmøllestrøm.
Vattenfalls vinderbud er godt nyt for både private forbrugere og erhverslivet samt for dansk vindmølleindustri. Opførelsen af Kriegers Flak ventes at skabe tusindevis af arbejdspladser og mindst 50 permanente arbejdspladser, når havmølleparken sættes i drift.
Anlægget på landjorden
På land skal der lægges i alt omkring 100 km landkabler og ske ombygninger af eksisterende højspændingsstationer landkabler mellem Rødvig og Bjæverskov.
Fra Rødvig til Bjæverskov lægges der to parallelle 220 kilovolt landkabelsystemer. Et landkabelsystem består af tre ledere, som lægges ved siden af hinanden i en kabelrende.
Ombygning af stationerne i Bjæverskov, Ishøj og Hovegård.
For at kunne modtage strømmen fra havmøllerne på Kriegers Flak og sende den videre ud i det eksisterende 400 kilovolt net er det nødvendigt at ombygge stationerne i Bjæverskov, Ishøj og Hovegård. Der installeres nye elektriske komponenter, der kan sætte den elektriske spænding op fra kablernes 220 kilovolt til nettets 400 kilovolt. (Kilde; energinet.dk).
Anlægget på havet
Nettilslutningen af havmøllerne på Kriegers Flak kommer på havet til at bestå af to transformerplatforme og søkabler.
Transformerplatforme på havet
For at opsamle strømmen fra de 600 MW havmøller skal der opføres to transformerplatforme. Deres funktion er at opsamle strømmen fra havmøllerne og sætte den elektriske spænding fra havmøllerne op til 220 kilovolt. Platformene placeres ca. 11 km fra hinanden. Det skyldes, at der i havmølleområdet er et område til råstofindvinding, hvor der ikke kan placeres vindmøller. Derfor placeres der 200 MW vindmøller på den vestlige side af råstofområdet og 400 MW på den østlige side.
Størrelsesmæssigt bliver platformene hver især som transformerplatformen til Anholt Havmøllepark, ligesom de placeres på et fundament af samme type som Anholt platformen. (Kilde; energinet.dk)
Tidslinje over projektet
Ordre potentiale for mere end 350 mio. kr.
– Lokalt ordrepotentiale på kr. +350 mio.
– Adgang til nyt vækstmarked, offshore industrien
– One Point Of Contact.
– Baltic Sea Suppliers hjælper konsortiet med at finde vej til dig.